Velkommen

Indledning 

I Menneske, sundhed, miljø og natur modulafslutningen blev opgaven,

at vi selv skule finde på nogle øvelser. Vi har valgt et emne der kan inddeles i 3 dele:

 

1. Muskelarbejde

2. Arbejdsfysiologi

3. Doping

​

Så vores fokus vil denne gang rykke sig over til Doping. Forinden vi kommer ind på det 

emne så vil vi gennemgå lidt om muskelarbejde og muskelfysiologi forinden, for at 

give en bredere forståelse for kroppens virken, så doping bliver nemmer at forholde sig 

til set i et kropsperspektiv. 

 

 

 

1: Muskelarbejde (Camilla)

Om musklen

Bevægeapparatet i vores krop består af skelettet. Skelettet for sig selv kan ikke bevæge sig, ej heller stå oprejst. For at bevægeapparatet skal kunne fungerer, så har det altså brug for muskler og sener. Uden musklerne i vores krop, så vil vi ikke kunne trække vejret, vores hjerte, som er en muskel, ville ikke kunne slå, vores tarme ville ikke kunne presse føden videre og vi ville ikke kunne bevæge os. Faktisk, så ville vi bare falde sammen

 

Den enkelte muskel er opbygget af tusindvis af små celler, kaldet muskelfibre. I muskelfibrene ligger der nerver og blodkar. Muskelfiberen er indeholder også nogle sammentrækkelige tråde, der hedder de kontraktile myofibriller.

 

En muskel udspringer fra en knogle, hvorved den passerer et led og fæstner sig på en anden knogle. Når musklen trækker sig sammen (det er her de kontraktile myofibriller kommer i brug), så bevæges dette led. Det er det der sker når du går, løber, hopper, peger osv. Ligeledes kan en muskel også fastholde en bevægelse, som hvis du f.eks. står og strækker dig efter noget i et skab.

 

 

Dynamisk og statisk arbejde

Når en muskel aktiveres fra nervesystemet, så sætter den gang i nogle biokemiske processer inde i muskelfibrene, hvor trådformede molekyler trækker i hinanden. Ved dette træk udvikles der spænding i musklen.

 

Musklerne kan ud fra denne spænding arbejde på 3 måder:

• Koncentrisk

• Excentrisk

• Isometrisk

​

 

 

​

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Aerob og anaerob arbejde

Når musklerne arbejder så kan de gøre det med eller uden ilt.

• Aerob = med ilt

• Anaerob = uden ilt

​

​Når man forestiller sig en meget veltræner person der har virkelige store muskler, så vil denne person typisk have arbejdet uden ilt, altså anaerobt. Dette vil øge muskelmassen og gøre, at personens muskler er størrer.

 

Man kan som et eksempel tage en marathonløber ved siden af en sprinter, som på billedet herunder. Marathonløberen har brug for ilt under træningen, da det handler om udholdenhed, og han skal kunne løbe 40 km. Sprinteren skal måske kun løbe 100 meter, så han har brug for en eksplosivitet. Den opnår han gennem den anaerobe træning, altså den form hvor kroppen ikke bruge ilt. 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Positive virkninger af styrketræning

• Forbedret teknik og koordination, så risikoen for uheld og skader nedsættes.

• Øget muskelmasse sætter forbrændingen i vejret, så det bliver nemmere at holde vægten.

• Modning ("baning") i nervesystemet gør, at de elektriske impulser løber hurtigere fra hjerne og rygmarv via motorneuronerne til musklerne.

• Energitilførslen og energiomsætningen i muskelfibrene forbedres. Musklernes tværsnit bliver større, og flere motoriske enheder kan deltage i muskelarbejde.

• Styrken af bindevæv, ledbånd og sener øges, omend langsomt i forhold til muskeltilvæksten.

   

 

Den undervisningsmæssige sammenhæng

Eleverne skal have kendskab til muskelarbejde, for at forstå de processer der sker i kroppen, når musklerne udfører et arbejde, hvilket de konstant gør på et eller andet plan. Ligeledes skal de forstå musklernes signifikante betydning for bevægeapparatet, og at uden musklerne, så ville vi ikke kunne stå oprejst.

 

I en træningsmæssig sammenhæng vil viden om det dynamiske og statiske arbejde skabe en størrer forståelse for musklernes forskellige måder at virke på, ligesåvel som viden om det aerobe og anaerobe arbejde kan forklare hvorfor man kan være udholdende eller gå hurtigt død.

 

 

Øvelse

Vores øvelse indenfor dette emne vil være om det dynamiske og statiske arbejde. Eleverne skal stå med en halvtung genstand, og udføre de koncentriske, excentriske og isometriske bevægelser. På denne måde vil de med deres krop kunne mærke forskellen på hvordan musklerne arbejder.

 

 

 

 

2: Arbejdsfysiologi (Johnny)

 

Energiproduktion under arbejde

Fysisk arbejde har to begreber der dækker intensiteten af det pågældende arbejde: ”Maksimalt arbejde” som er et arbejde der kun kan udføres kortvarigt (sekunder eller få minutter) afhængig af den enkeltes maksimale ydeevne, eks. makspuls ”Submaksimalt” arbejde er betegnelsen for et arbejde der kan foregå over længere tid, igen alt afhængig af den pågældendes maksimale ydeevne. Et submaksimalt arbejde op til ca. 75% af maks ydeevnen involverer tre faser.

 

Fase 1: Ildeficit perioden. Her er perioden fra hvil til arbejde illustreret. Der er ikke tilstrækkelig iltforsyning til musklerne, da åndedræt ug kredsløb ikke er indstillet til det øgede iltkrav der øjeblikkeligt er til stede fra hvile til bevægelse. Det kan tage op til nogle minutter før kroppen er helt indstillet på dette iltkrav, og kan levere den mængde ilt der skal til at imødekomme dette. Vi har iltlagre i blodet ( ilten er bundet til hæmaglobin), og i musklerne (myoglobin) som som medvirker til ATP dannelse fra starten af bevægelsen, så kroppen fra start kan præstere.

 

Fase 2: Steady state perioden. Nu har de forskellige energisystemer været i gang et par minutter, og åndedrættet og kredsløbet er nu i stand til at levere den mængde ilt som musklerne har brug for til det pågældende arbejde. I denne fase kan man reelt fortsætte med at arbejde indtil kroppens energilagre (glukoselagre) er ved at være opbrugt. Denne fase kan gentages flere gange, eks ved at øge tempoet. Her starter så en ny fase 1 og 2, og denne arbejdsform kan fortsætte indtil man når sin makspuls og må stoppe arbejdet.

 

Fase 3: Iltgæld perioden. Denne periode er her vi skruer ned for tempoet, altså stopper arbejdet. Ved overgangen fra intensitet til hvile, falder kroppens iltkrav øjeblikkeligt, men ens puls og åndedræt er stadig forhøjet i nogen tid efter. Denne periode bruger kroppen til at tilbagebetale det iltunderskud der var i fase 1 iltdeficit perioden. Det ekstra iltindtag bruges bla. til at genopfylde ATP lagrene i muskelcellerne, så de er klar til næste arbejdsindsats.

 

Herunder en figur af de tre faser

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Fra hvile til arbejde

Overgangen fra hvile til arbejde, giver kroppen en mængde forskellige opgaver for at tilpasse sig det stigende energikrav. Lungeventilationen stiger (åndingsdybden og åndingsfrekvensen øges), der leveres mere ilt til alveolerne i lungerne, og mere kuldioxid udskilles. Pulsen øges, og dette resulterer i dannelse af mere ATP ( det molekyle, der leverer energien til stort set alle energikrævende processer i levende organismer) til de arbejdende muskler. Når vi bevæger os fra hvile til arbejde, åbnes for flere muskelkapillærer, og musklerne kan dermed optage mere ilt fra blodet. I hvile er er forskellen ca. 50 ml ilt per liter blod mellem arterierne og venerne, mens under arbejde op til ca. 150 ml ilt per liter blod. Arterierne er de blodårer der fører blodet fra hjertet til kapillærerne. Venerne er de blodårer, der fører blodet den anden vej fra kapillærerne til hjertet. Det blod, der befinder sig i arterierne, indeholder meget ilt, mens blodet som regel er iltfattigt i venerne.

 

Restitutionsfasen

Restitutionsfasen dækker over den periode kroppen er i hvile mellem to trænings/arbejds perioder. I denne periode opbygger kroppen det ”tabte” der er blevet brugt under arbejdsopgaven. Denne fase kan føres frem til fase 3 ”iltgæld”, hvor muskelcellerne bliver genopfyldt med ATP, og iltlagrene i blodet (hæmaglobin)bliver genopfyldt. Ydermere ses en ”reparation” i musklerne. Der ses en øgning af muskelceller og muskelfibre, qua den gendannelse der foregår af det ødelagte muskelvæv, som træningen/arbejdet har forårsaget. Denne fase er selvsagt nødvendig hvis man vil øge sin trænings/arbejdsindsats på sigt, da det er i denne fase man opbygger sin muskelmasse og derved skaber et fundament til øget træningsintensitet.

 

Trinmål efter 9. klassetrin

• forklare sammenhænge mellem muskler, lunger og blodkredsløb under fysisk aktivitet samt væsentlige træk ved kroppens energiomsætning

• beskrive og forklare væsentlige kropsfunktioner

• kende forskellige faktorer, der påvirker menneskets sundhed

• anvende et hensigtsmæssigt fagsprog

​

 

Øvelse

Som på videoen herunde

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

3: Doping (Sille)

Generelt set siger man, at er 2 ud af følgende 3 kriterier opfyldt, er der tale om præparater som kommer på dopinglisten:

 

1. Det skal være præstationsfremmende

2. Det skal være sundhedsskadeligt

3. Det skal være i mod sportens ånd.

 

Der er dog flere eksempler på præparater eller "stoffer", der opfylder 2 ud af de 3 kriterier, men som ikke er på dopinglisten som f.eks. koffein. Dette gør bl.a. at man har en hurtigere reaktionsevne, og man har en nedsat træthedsfølelse. Disse ting kan ses som præstationsfremmende. Ligeledes kan det have skadelige virkninger såsom hjertebanken, søvnløs m.m. Koffein blev fjernet fra dopinglisten i 2004.

 

Om EPO

Et af de mere kendte eller omtalte måder at dope sig på er ved brugen af EPO. Det er et naturligt forekommende peptidhormon. Det dannes i nyrerne. EPO stimulere dannelsen af de røde blodlegemer. De røde blodlegemer indeholder hæmoglobinmolekyler og det er disse som kan binde ilten. Der skal bruges i kroppens celler til respirationen. I respirationen dannes ATP der bruges under muskelarbejde. De røde blodlegemer "dør" efter 4 måneder, og derfor er det vigtigt der hele dannes nye i knoglemarven. Hvis man tager EPO øger man blodets hæmatokritværdi, dvs. man øger antallet af røde blodlegemer. På den måde øger man blodets transportkapacitet af ilt, og derved forbedres ens aerobe arbejdsevne. Personer der tager EPO øger deres udholdenhed. Det har vist sig at folk som tager EPO blive senere udmattet end andre. Et forsøg har vist sig at man øger tiden før man bliver udmattet med 54%. Det betyder at dopede cykelryttere har flere kræfter i slutningen af en etape, da de ikke føler sig lige så presset til slut som dem der ikke doper sig. Det skadelige ved at tage EPO viser sig ved at blodets viskositet øges. Dvs. hjertet belastes også i hvile, dette kan medføre kredsløbssvigt, der medføre død. Man ved ikke helt præcist hvordan kroppen reagere, men den vil i løbet af få uger selv regulere hæmatokritværdien hvormed at effekten af EPO aftager hurtigt. Overstiger hæmatokritværdien 50% er man pr. definition dopet, selvom man har kendskab til folk der har en naturlig høj hæmatokritværdi.

 

Undervisningsmæssige sammenhæng

Vi syntes at det er vigtigt, at eleverne ved noget generelt omkring doping. Skulle vi i undervisningen vælge et præstationsfremmende præparat ville vi vælge EPO, da det er meget omtalt i medierne, og da der er flere eksempler på dets skadelige virkning.

Et andet oplagt valg kunne være anabole steroider, da dette findes i træningscentre. Ligeledes er det let for eleverne at forholde sig til dets skadelige virkninger. Derefter kunne eleverne vælge f.eks. at undersøge andre præstationsfremmende midler og vi kunne snakke om dem i klassen. Gerne i forbindelse med en diskussion omkring doping generelt. I forbindelse med dette emne er det ligeledes vigtigt at belyse nogle præparaters gavnlige effekt f.eks. EPO's for nyrepatienter, så det ikke kun ses som noget negativt, men at man argumentere for de risikoer der er forbundet med doping.

 

Øvelse:·

• Løb så hurtigt du kan indtil du er udmattet.

• Beregn hvor langt man kunne have løbet, såfremt man havde været dopet

• Mål banerne op

 

Det gode ved denne øvelse er, at det bliver tydeliggjort for eleverne hvor meget doping har betydning for en sportsudøvers resultat. Ligeledes vil man kunne se forskelle i elevernes udholdenhed, og man kan have en snak om at den med lavest udholdenhed, kunne have vundet hvis denne havde været dopet.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

4: Fællesøvelse - Måling af maksimal puls

Da vi arbejder med muskler, arbejdsfysiologi og doping, så har vi valgt at vores fællesøvelse bluver måling af maksimal puls. Vi vil tage en fordboldbane i brug til øvelsen. Eleverne skal gå rundt om banen og have målt deres puls. Dette kan gøres ud fra 2 forskellige metoder:

 

 

 

• Udfra formlen = 208 - 0,7*alder - f.eks. 208 - 0,7*49 = 173

•  

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kilde: Yubio kapitel 9, 10 og 11